Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort Paris

 
 

Introduktion

Me denne introduktion til praktiske råd, vil jeg nænve nogle af de ting, som I kan opleve, for selv efter 13 besøg til DLP er der mange ting, som stadigvæk skal udforskes og opdages. Man bliver aldrig færdig med at opdage nye spændende ting i parken og området er i konstant udvikling, så der er altid noget nyt.

Disneyland Resort Paris vil altid være en positiv oplevelse uanset om man er første gangs besøgende eller har været der før. En vigtig del af oplevelsen er forberedelse, så man optimere sine dage i Disneyland Resort Paris. Under praktiske råd kan du finde de informationer, som gør planlægningen lettere og oplevelsen større.

Planlægning

Under vores mange ture til Disneyland Resort Paris har vi fået mange erfaringer og praktiske ting, som vi er blevet bekendt med under vores besøg i Disneyland Resort Paris. Som førstegangsbesøgende vil man uden tvivl blive overvældet af det fantastiske sanseindtryk, som vi selv bliver påvirket af den dag i dag. Derfor kan det være svært at udnytte de mange facilitieter, som Disneyland Resort Paris stiller til rådighed i parkerne eller på hotellerne.

De praktiske råd er ment som en mulighed for at forbedre sig til besøget i Disneyland Resort Paris, så familien endnu bedre får udnyttet den kostbare tid i en af verdens bedste forlystelsesparker.

De praktiske råd på denne hjemmeside er baseret på egne erfaringer hvad angår hoteller, restauranter og forlystelser. Jeg har valgt ikke at omtale restauranter, forlystelser eller hoteller, som vi ikke selv har boet på, da personlige indtryk er individuelle.



Praktiske råd