Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort Paris

 
 

 7. Tur    juni 2006

I juni 2006 valgte vi at bestille en kør selv ferie gennem Pan Rejser A/S på Disney´s Hotel New York, hvor vi denne gang skulle bo 7 dage og med 8 dage i parkerne. Traditionen tro, valgte vi en overnatning i Liege både derned og hjem på et Formula 1 hotel. Vi kørte fra Danmark om mandagen tildligt om morgen, så vi ungik de massive trafikkøer i weekenden. Da vi ankom var alt i skønnes orden og vi fik et personligt brev fra direktøren og en gave til os alle 3. En god gestus, der gør en glad og værdsat allerede fra starten. Disney´s Hotel New York laver også noget som de kalder "turn down service". Det går ud på, at personalet mens gæsterne er i parken, forbereder værelset til natten. Det gøres ved, at der rulles for og lyset og fjernsyn tændes. Sengen gøres klar og der ligges chokolade guldmønter på sengen. Det er meget hyggeligt og man bliver altid glad, når man kommer retur til hotellet.

Juni - Vores værelse - bemærk "Turn down service"

Dette år havde Nania verdenspræmie og det kunne ses i Disneyland Resort Paris, hvor der var flere opstillinger, hvor man kunne bliver foreviget med nogle af figurerne fra filmen. Vi havde også prioriteret Løvernes Konge Show, som havde præmiere sidste år, men der var alt udsolgt. Showet vises stadigvæk i Disneyland Resort Paris og er utroligt flot, hvor figurerne spilles af rigtige mennesker.

Løvernes konge

Space Mountain var også blevet opgraderet til Space Mountain: Mission 2 med endnu flere visuelle effekter og en vildere rutschebane. Vi oplevede den varmeste sommer i Disneyland Resort Paris med optil 37 graders varme, så aircondition på hotellerne var et must denne ferie. På grund af varmen havde man flere steder i parkerne sat forstøvere op, som man kunne gå ind under og blive afkølet.

Indgang til Pirates of the Caribbean

Selv om ferien var før højsæsonen i parken, så var det nok at se på og vi oplevede mange flotte shows og opvisninger. Vi spiste også med Disneyfigurerne på Cafe Mickey, hvor man får god mad, mens man bliver underholdt. Planet Hollywood var vi også på, hvor jeg fik en Lasagne i verdensklasse.

Vi nød ferien og havde allerede bestemt, at vi ville holde jul i Disneyland i år, så det var med glæde at vi forlod Disneyland Resort Paris, da vi viste, at vi allerede om 6 måneder skulle retur for at holde juleferie i Disneyland Resort Paris.

Turen hjem gik planmæssigt og vi overnattede igen i Belgien, inden vi om natten kørte retur mod Danmark.