Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort Paris

 
 

Oktober 2011

Nyt katalog for vinteren 2011/2012.
Traditionen tro, så har FDM-Travel udsendt en vinterkatalog for Disneyland Resort Paris. Som altid fra FDM, så er kataloget i høj kvalitet og den må stadigvæk betegnes som Danmarks bedste katalog om Disneyland Resort Paris. Kataloget kan bestilles via FDM-Travel, eller downloades på nedenstående link:

Disney katalog


Captain EO
Michael Jackson og George Lucas fans har i år kunne glæde sig over, at den fantastiske 3D film med Michael Jackson var tilbage i Disneyland parkerne, men nu er det måske allerede slut. Allerede nu er man begyndt at lukke forlystelsen før tid og det er allerede annonceret, at forlystelsen vil være lukket i flere weekender i fremtiden. Så hvis du skal nå at se filmen med Michael Jackson, så bør du tjekke online, inden du besøger parken næste gang.

Captain EO


Rock ´n´ Roller Coaster
En af de bedste rutchebaner i Disneyland Resort Paris findes i Disney Studios Park, hvor man kan opleve Aerosmith og deres musik som en del af Rock ´n´ Roller Coaster. Hele rutchebanen er placeret inde i en stor hal og nu har man opgraderet hele lysshowet, så det er en endnu mere spændende oplevelse. Se nedenstående video fra Deanrell.
 

 
 
 
Det var vist alt for denne gang.....