Danmarks største private hjemmeside om Disneyland Resort Paris

 
 

 Video

Et videokamera er en uundværlig ting, når man gæster Disneyland Resort Paris, da mange oplevelser skal gemmes til de mørke vinterdage, hvor man kan familien i fællesskab kan gense oplevelserne. Vi har altid gjort meget ud af at lave en fælles dvd, hvor både billeder og video fra ferien er lagt på samme dvd. Så kan man nemmere adskille de forskellige tur og oplevelser.

Jeg har altid brugt et program der hedder Pinnacle Studio, som er et nemt og overskueligt program til videoredigering.  På denne side har jeg lagt nogle af mine egne optagelser, så man kan danne sig et indtryk af, hvilket store oplevelser der venter i Disneyland Resort Paris.  Der vil løbende bliver tilføjet flere videoklip.

Julen 2009
Vores 11. tur til Disneyland Resort Paris foregik fra den 23. december til den 28. december 2009, hvor vi holdt jul for 3. gang på Disneys Hotel New York. Det blev endnu engang en fantastisk juleferie, som alle bør opleve mindst 1 gang i deres liv. Her er en lille stemningsvideo fra turen.


 Stars´n`Cars parade 2009
En nyhed i 2009 var den nye parade i Disneys Studios Park, hvor de kendte figurer sad i biler, som matchede deres personlighed. Det er en flot parade, men den er ikke særlig stor. Lad os håbe, at den vokser med tiden, når denne park bliver større.



Fantasy Parade 2003.
I 2003 skiftede man paraden om aftenen ud med Fantasy Parade, der afløste Elektric Parade. Fantasy Parade havde haft stor succes i Disneyland Tokyo og havde været nogle år undervejs til Disneyland Resort Paris, idet flere af parade køretøjerne blev beskadiget under turen fra Japan. Den er utrolig flot og lavet som et eventyr, hvor det gode vinder over det onde til sidst.


Stunt Show Spectacular.
I Walt Disney Studios Park har man bygget et "set", der minder om en Italiensk havneby. Her bliver man præsenteret for et fantastisk stuntshow, der fik en meget blandet modtagelse da det kom frem i 2002. Det var først meget forsinket og blev ikke klar til selve åbningen af Walt Disney Studios Park, men blev først præsenteret efter, at man fik en amerikansk stuntkordinator til at stå for showet. Det har gjort det til en stor succes, hvor man virkelig bliver præsenteret for nogle flotte stunts. Nyd dette videoklip og snyd ikke jer selv for oplevelsen, når i besøger Walt Disney Studios Park.  Der er 2 shows om dagen og flere om sommeren.


Disney´s Newport Bay Club.
Dette hotel er det største hotel af træ i Europa og har 1077 værelser og 15 suiter. Det ligger ud til Disney Lake og der er ca. 10 minutters gang til begge parker. Vi har boet der 2 gange, hvor den ene gang var på Admirals Floor, hvor man har mulighed for roomservice og et større værelse. Merprisen for et løft i standarden er ganske minimal og kan klart anbefales. Hotellet har et stort inden- og udendørs swimmingpool, hvor man kan slappe af.

 


Disneyland Park.
En lille video der viser indgangen til Disneyland Park og området omkring Main Street og Frontierland.  Town Square foran Main Street Railroad Station er et godt sted at stå, når der er parader. Paraderne starter eller slutter ved Town Square, så man har et rigtig godt udsyn fra denne plads. Hvis man skal videofilme kan man gå lidt op af trapperne ved Main Street Railroad Station.


Tower of Terror.
Den 22. december 2007 åbnede det længe ventede Tower of Terror. Forlystelsen har været flere år undervejs og har kostet ca. 1.2 milliarder at opføre. Det er et 1. klasses hotel, der bliver ramt af en tragedie i 1939, hvor 5 personer forsvandt i en elevator. Du har nu mulighed for at opleve deres sidste tur, da betingelserne er som i 1939. Se denne video, der giver et indblik i forlystelsen og de fantastiske omgivelser. Videoen er optaget i februar 2008 under vores 10 tur til DLP.


Magic Disney parade
Den nye parade er fantastisk flot og med virkelig god musik, så man kan kun blive i godt humør, når man ser denne flotte parade med alle de kendte Disney figurer.